MØBELPLEIE
         -Sepebehandling
         -Oljebehandling
         -Hvis skaden er skjedd                                                                                  Tilbake
SÆBEBEHANDLING af ubehandlet bøg og eg:

Nedenstående behandling vil udfylde træets porer, så der opnås en overflade, der er glat og rimelig smudsafvisende i forhold til det ubehandlede træ. Det nye bord sæbebehand- les 2-3 gange med en uges mellemrum.

Sæbebehandling af bøge- eller egetræ holder bordpladen lys.

Blandingsforhold: 

Bøg: ca. 100 gram sæbespåner til 1 liter vand ved de første behandlinger.
Eg: ca. 25 gram sæbespåner til 1 liter vand.

OBS: 
Overdreven brug af sæbe gør egetræ mørkt.

Det anbefales at bruge demineraliseret vand, idet jernholdigt vand i nogen tilfælde kan mis- farve træet.
Påføring: 
Svamp eller klud opvrides i sæbevandet.  Sæben påføres i træets længderetning, såle- des at sæben er jævnt fordelt og uden klatter og tykke striber. Svampen eller kluden vrides derefter hårdt op og der tørres af efter nogle få minutter. Ujævn påføring kan medføre mis- farvning af træet. Husk ved de første 2-3 behandlinger, at fugte pladens underside med sæbevand for at undgå ,at træet vrider sig.

Slibning: 
Ved de første behandlinger kan der opstå fiberrejsning i træet, hvorfor det anbefales at mellemslibe. Når pladen er tør, slibes med sandpapir korn 180-240 eller pudsesvamp i træets længderetning. Slib aldrig med ståluld!

Vedligeholdelse: 
Af og til kan bordet trænge til en opfriskning, brug da et blandingsforhold på 25 gram sæbespåner til 1 liter vand (gælder både bøg og eg) og følg anvisningen fra før.
OLIEBEHANDLING af massiv bøg, eg og kirsebær:

Nedenstående behandling vil udfylde træets porer, således at der opnås en overflade, der er glat og rimelig smudsafvisende i forhold til det ubehandlede træ. 

Olietype: 
Vi kan anbefale Proterra olie. Bordet er fra fabrikken behandlet med denne hærdende olie som er fremstillet på basis af solsikkeker- neolie og indeholder tørstof. (Malkode 00-1 = udenfor fareklasse) Proterra olie kan købes/ bestilles hos Deres møbelhandler. Der findes også andre olietyper i handelen til massiv træ. Bruges disse, følg da brugsanvisningen på emballagen. Vi anbefaler hærdende olie.


Påføring: 
Olien påføres jævnt fordelt med en blød klud eller svamp i træets længderetning i meget tynde lag. . Olien hærder efter ca. 24 timer. Bordet kan herefter poleres med en tør klud. Ved behov for mellemslibning benyt sandpa- pir korn 220-240. Slib aldrig med ståluld! 

Daglig rengøring:
Evt. pletter fjernes med en klud opvredet i varmt vand. Svære pletter fjernes med sulfo, eventuelt slibes med sandpapir. Efter slibning kan der forekomme farveforskel i træet. Dette forsvinder dog hurtigt efter ny oliebe- handling og lyspåvirkning.

Vedligeholdelse: 
Oliebehandlingen gentages efter behov.

ADVARSEL! 
Klude med olierester kan selvantænde. Klude bør enten brændes eller gennemvædes med vand og pakkes i stanniol inden bortkastelse.
Når skaden er sket…... 

Har bordet fået pletter eller skjolder bør man altid først forsøge at fjerne disse med en hårdt opvredet klud med lunken vand evt. med det mildeste rengøringsmiddel. 

Sæbebehandlede overflader vedligeholdes efter vejledningen

Vanskelige fedt/olie pletter kan fjernes med renset benzin og let slibning med fint sandpa- pir. Det samme gælder for pletter af stearin.
Kuglepen eller tusch kan fjernes med en blød klud fugtet med sprit.

Mørke pletter fra f.eks. aviser eller skosværte kan fjernes med viskelæder eller evt. fint sandpapir.

Dybe mærker eller ridser kræver slibning med sandpapir.

Brandmærker skal slibes væk. Det er vigtigt at slibe på et større område så man undgår en fordybning i pladen. 

Rødvin/frugtsaft kan misfarve bøge– og ege- træ så dybt at det kan være nødvendigt at blege træet. Dette gøres med 36 % brintover- ilte fortyndet med 3 dele vand som pensles med stor forsigtighed direkte på pletten. 
Oliebehandlede overflader vedligeholdes efter vejledningen

Meget vanskelige fedt/olie pletter kan fjernes med mineralsk terpentin og oliebehandling skal herefter gentages.

Kuglepen eller tusch kan fjernes med en blød klud fugtet med sprit.

Mørke pletter fra f.eks. aviser eller skosværte kan fjernes med viskelæder eller evt. fint sandpapir.

Dybe mærker eller ridser kræver slibning med sandpapir.

Brandmærker skal slibes væk. Det er vigtigt at slibe på et større område så man undgår en fordybning i pladen. 

Lakerede overflader kan i det daglige tørres af med en hårdt opvredet klud. 

Opstår der pletter på lakerede overflader skyldes det ofte at lakken er slidt og dermed porøs. Dette kræver en nedslibning med efterfølgende omlakering. Vi anbefaler at en fagmand udfører dette. Kontakt møbelhand- leren.

Tilbake